Pad Ka-Pao
Hovedret | Kylling | Thai

 Pad Ka-Pao Kai Daw

31. januar 2023

I Thailand er denne ret lige så almindelig at spise som en sandwich eller en burger. Noget hurtigt og nemt, som mange spiser til frokost. Du kan finde pad gaprao i en simpel gade restaurant eller i en street food truck. I de mange street food trucks, kan kan du være heldig at få det frisk lavet, men du kan også finde det færdiglavet i en stor bakke, hvorfra de tager det op og hælder det over varme ris.

Du kan få denne ret alene med ris, men den mest populære måde er, at få den sammen med et spejlæg. Denne klassiske kombination kaldes “kao pad gaprao gai kai dao”, hvilket blot betyder ris med kylling, holy basilikum og et spejlæg. Thai spejlæg steges i MEGET olie, fordi du ønsker at få de boblende brunede kanter af æggehviderne.

Selvom denne opskrift er mest populær med kylling, kan du lave den med stort set alle tænkelige slags proteiner. Svinekød, oksekød, skaldyr eller endda en vegetarisk versioner lavet med tofu og/eller svampe. Så hvis kylling ikke er din ting, er du velkommen til at ændre det!

Jeg bruger hakket kyllingekød i denne opskrift, fordi det er den mest klassiske og den mest “street food” måde du finder pad kra pao på, men du kan bruge kødstykker i tynde skiver i stedet for.

Ingredienser:

5 – 10 stk små røde thai chili
5 fed hvidløg
1 stor sød chili skåret i mindre stykker
1 håndfuld lange bønner skåret i mindre stykker
1/2 fintsnittet løg
300 g hakket kyllingekød (du kan sagtens hakke et kyllingebryst fint)
1 håndfuld holy basilikum eller thai basilikum

Sovsen/marinaden

1 spsk oystersauce
1 spsk soy sauce
1 spsk mørk soy sauce
2 tsk fiske sauce

Servering
1 æg per person
5 tykke skiver agurk
Jasmin ris

Fremgangsmåde:
Jeg finthakker de små chili sammen med hvidløg, og morter dem til en paste.
Steg pasten i olie (neutral olie), til det sviger i øjne og næse. Jeg bruger en wok.
Tilsæt kyllingekødet, og steg det igennem.
Tilsæt marinaden sammen med bønner, løg og den store søde chili som er skåret i mindre stykker.
Når marinaden er reduceret til en glase (sirupsagtig konsistens), slukker du helt for varmen, og tilsætter basilikum. Vend basilikum rundt til den falder sammen.

Steg dine æg i rigelig varm olie, og tage dem op på fedtsugende papir.