Hovedret | Ris | Vegetarisk

Tomat Risotto

28. maj 2020

Tomat risotto (eller risotto generelt) behøver ikke være svært at lave, faktisk er det ret enkelt men det kræver din fulde opmærksomhed. Når jeg laver risotto, skal jeg være i humør til det. Det kan være helt meditativ at stå og røre i en i 15 min uden at skulle noget andet.

Kunsten er at ramme den helt rigtige konsistens. Risotto risene må ikke få for meget, de skal helst have lidt bid, eller være “al dente” som man siger på italiensk. Og så er det vigtigt at du røre i den hele tiden så den ikke brænder på. På mit gaskomfur bruger jeg min tykbundet stål sauterpande, og er generøs med varmen.

Til denne opskrift kan du bruge cherrytomater på dåse, men jeg foretrækker at købe en god økologisk tomat passata, og så ovnbage en god portion cherrytomater ved 200 grader sammen med lidt olivenolie i godt 30 min. Hvis du bruge cherrytomater på dåser, så si væden fra og gem tomaterne og kom dem i til sidst.

Jeg serverede min tomat risotto sammen med ovnbagt laks. Det er to tunge ingredienser, som godt kan tåle lidt syre i form af salat med en god vinaigrette dressing. Risottoen kan sagtens spises alene med salat og lidt godt groft brød til.

Ingredienser

1 stort løg
2 fed hvidløg
4 dl økologisk tomat passata
2 gode håndfulde cherry tomater
Olivenolie til stegning & bagning af cherrytomaterne
300 g risottoris
2 dl hvidvin
8 dl hønsebouillon
100 g revet parmesan
1 potte basilikum groft hakket
Salt & peber

Forberedelse

Start med at sæt cherrytomaterne med lidt olivenolie i oven på 200 grader i ca. 30 min.

Sørg nu for at have alt klar i små skåle. Det er så meget nemmere. Når du først er i gang med at røre i risottoen, så har du ikke tid til andet end at meditere. Skål med fint hakket løg og hvidløg.

Skål med revet parmesan
Skål med groft hakket basilikum
Skål med risotto risene
Skål med hønsebouillon blandet med tomat passata
Glas med hvidvin

Tilberedning

Så du klar!

Kom olivenolie i sauterpanden, tilsæt løg og svits det løgene er klare.

Tilsæt risotto risene, og svits sammen med løgene i et par minutter.

Tilsæt hvidvin, og svits af til vinen er fordampet.

Tilsæt hønsebouillon med en stor øseske, en skefuld af gangen.
Rør rundt så risene ikke brænder på i bunden.
Når væsken er kogt ind tilsætter du den næste skefuld.
Efter 15 min skulle du gerne være ved den sidste skefuld, og risene bør være ved at være “al dente”, smag på dem.

Tilsæt halvdelen af parmesanen, halvdelen af basilikummen og de ovnbagte tomater. Vend forsigtigt rundt til risottoen har fået en cremet konsistens.

Smag til med salt og peber. Anret med resten af parmesanen og basilikummen.

Tomat risotte med ovnbagt laks
Her serveret med et stykke ovnbagt laks.