tun tatar
Fisk | Forret | Salat | Vegetarisk

Tun Tatar – Lækker frisk og let forret

22. oktober 2017

Lækker let forret med fersk tun

Denne Tun Tatar er lækker frisk og let og fungere derfor rigtig godt som forret. Hvis du ønsker at bruge den som en hovedret, vil jeg doble opskriften op engang. I stedet for 100 g tun per person vil jeg gå efter 200 g. Jeg serverede denne Tun Tatar som forret, efterfulgt at en lun Muslingesuppe med Safran. Til hovedret serverede jeg Muslingesuppe med Safran

Jeg oplever at det stadig kan være grænseoverskridende for nogen at spise fersk fisk som Tun.

Selv om vi længe har kendt til Sushi, er der stadig lidt vej før fersk fisk bliver en almindelig del af middagsretterne. For Tuns vedkommende, så er det vigtigt at tunen har været frosset inden man bruger det til tatar. Spørg din fiskehandler, fortæl ham hvad du skal bruge det til, så er du på den sikre side.
Hygiejnen skal altid være i top når du arbejder med fødevare. Hold råvarene adskilt, brug rene karklude og viskestykker. Vask skærebræt og knive af i varmt vand og sæbe.

Sundhed og hygiejne

Hvor sundt er det så at spise fisk? Vi høre om tungmetaller og andre stoffer i vores fisk idag. Som finger-regl kan man sige, at jo mindre fisken er, desto mindre tungmetaller er der i den. Store fisk spiser mindre fisk og derigennem ophober der sig flere metaller. Tunen er en stor fisk, så den indeholder flere tungmetaller ind sardiner og ansjoser. Så længe vi ikke overdriver med vores indtag, så er der mange andre gode fordele ved fisk og fersk fisk. Den norske Videnskabskomitè for madtryghed (VKM) konkluderer fortsat, at fisk beskytter mod hjerte kar sygdomme, der samtidig giver kroppen vigtige næringsstoffer som omega-3 fedtsyre og vitamin D samt jod og selen. Fisk er desuden en letfordøjelig proteinkilde.

Jeg er selv vild med denne lille tun tatar og så længe jeg holder mig under et par kilo om måneden, så ser jeg ingen farer i det 🙂
Jeg købte min fisk hos Hav i Torvehallerne, kiloprisen lød på kr. 45,- per 100 g.

Opskriften

2 personer

Ingredienser:
200 g rå tun
1 avocado
½ agurk
15 g cherrytomater
1 bundt forårsløg
¼ bdt. koriander eller mynte
1 tsk. sesamfrø
Saften fra en lime
Friskkværnet sort peber

Sojadressing:
1 spsk. sesamolie
2 spsk. soja
½ lime

Skær tun, avocado og agurk i ca. 1 x 1 cm tern. Skær cherrytomaterne over i to, forårsløgene snittes fint, og korianderen hakkes.
Tilbered soja dressing og vend tunen i sammen med sesamfrøene. Lad fisken trække i køleskabet i en halv times tid.
Vend det hele sammen inden servering, og smag til med ekstra line, sort peber eller sojadressing, alt efter smag og behag.