Hovedret | Lam | Ris

Indisk rispilaf med rosiner og marinerede lammekødsspyd

2. juli 2017

Ingredienser:
600 g lammekød (fra kølle eller culotte)
4 grillspyd

Fennikelmarinade:
1 spsk vegetabilsk olie
2 tsk fennikelfrø
salt og peber.

Rispilaf:
200 g basmatiris
2 løg
50 g frisk ingefær
1 spsk garam masala
4 laurbærblade
6 nelliker
2 tsk gurkemeje
vegetabilsk olie til stegning
½ L vand
1 tsk salt
2 spsk rosiner
2 spsk mandler smuttede
2 spsk pistacienødder

Til servering:Frisk koriander
yoghurt naturel
2 lime

Rispalif: Snit løg og ingefær fint og steg dem med garam mesala, laurbærblade, nelliker og gurkemeje ved svag varme i en gryde med 2 spsk olie i ca 3 min. Vend skyllet ris i krydderiblandingen og steg i 1 min. Hæld ½ liter vand og salt og bring til kog, skru ned og lad simre i 10 min. Tag gryden af varmen, vend rosiner, mandler og pistacienødder i og lad det trække i 10 min.

Skær lammekødet i 2×2 cm tern.
Fennikelmarinade: Bland olie, let knuste fennikelfrø, salt og peber. Vend lammekødet i marinaden og sæt på spyd. Steg på varm grillpande eller havegrill i 3 min på hver side.

Server med hakket frisk koriander og en skål med yoghurt og lime i både.

Skriv et svar